Fængselspræsten fortæller

Alle døre står åbne til kontoret. Støv og en gennemtrængende lyd af maskiner og værktøj får nysgerrige til at stikke hovedet ind af vinduet. Nogle kommer med bemærkninger om, at det bliver lækkert med et ny-istandsat kontor. Andre spørger om der er gudstjeneste på onsdag. Menigheden i Horserød fængsel glæder sig over udsigten til, at der igen er struktur på kirkelivet, og byder også deres nye præst velkommen i fængselsavisen. Fængselspræsten får også varm modtaget af personalet, jeg bliver vist rundt og får undervisning. Der er mange nye ansigter – og nøgler – at holde styr på. Fængselskirken står mørk og kold, men onsdag aften holder vi den første gudstjeneste sammen, og tænder en masse lys. Og spiser kage. Kaffen blev pakket ned sammen med resten af kontoret, så den tager vi senere. Organistens nodebog er vi også kommet til at pakke ned, men hun klarer fint musikken uden. Vi synger fire af de helt klassiske salmer. Rummet fyldes med stemmer, og er igen varmt og venligt. De indsatte bekender, at de har købt kage på kirkens regning til studiekredsen. Jeg får kvitteringer og deler deres glæde, fordi de har holdt studiekredsen ved lige på mandage, hvor der ikke har været vikar. De har brugt studiekredsen til at snakke om alt mellem himmel og jord – og også om man kan stille et par sofaer ind i kirkerummet? De har også givet gode råd videre til de nye. Der er stor udskiftning for tiden, mange er blevet løsladt. Når man ikke før har siddet i fængsel opleves virkeligheden vendt hele på hovedet. Det er også den omvendte verden når man siger farvel, for herinde er det velment at sige til hinanden: jeg håber, at vi aldrig ses igen.

Fængselspræst Linnéa Lund