Du er her: 

Orglets historie

Gurre Kirkes første orgel blev bygget af orgelbyggerfirmaet I. Starup, efter at kirken var opført i 1918. Orgelet var naturligvis bygget efter den tids principper: Mekanikken i instrumentet var pneumatisk, og klangen var romantisk.

Det er svært at forklare med ord hvordan et romantisk orgel klinger; men enhver, der får mulighed for at høre romantisk orgelklang lige efter at have lyttet til dens modsætning: det barokke orgelklang, vil nemt kunne høre en forskel: Det barokke orgel klinger slankt, brillant og lyst, medens det romantiske instrument er bredt, varmt og ret mørkt i tonen.

Romantisk klingende instrumenter byggedes mellem ca. 1830 og 1930. I 1920’erne startede den såkaldte ”Orgelbevægelse”, der kæmpede for at få barokke instrumenter bygget igen.
Denne bevægelse fik ret hurtigt vind i sejlende – ja, desværre alt for meget: ”uvæsnet”: De romantiske instrumenter skulle helt og aldeles væk, og i stedet skulle der bygges ”sande” orgler, med den barokke klang. Der var åbenbart også vilje og penge nok hos dem der bestemte over pengene.

Således gennemførtes i løbet af de næste 50 år en gennemgribende udskiftning af instrumenter i landets kirker, hvorunder mange pragtfulde instrumenter måtte lade livet til fordel for den nye mode indenfor orgelverdenen. I dag ser man anderledes på sagerne: Barokinstrumenter og romantiske instrumenter er to vidt forskellige ting, der ikke må sammenlignes. Begge dele er lige gode, hver for sig. Men det er desværre for sent: Det meste, og det bedste af sidste århundredes orgelbyggerkunst, er væk for altid.
Mangen organist sukker i dag: ”Havde vi dog bare ...”

Da orglet i Gurre Kirke for snart 30 år siden skulle udskiftes fordi mekanikken var slidt op, valgte man i stedet for at kaste hele orglet bort at genbruge de fleste af de gamle piber fra det gamle Starup-orgel fra 1918. Ved at bibeholde de fleste af de gamle stemmer fik man mulighed for at få et langt større orgel, end man ellers kan forvente i en lille landsbykirke, som Gurre Kirke. Gurre Kirkes daværende organist, Finn Ewald, kontaktede en af landets førende og mest visionære orgel-intonatører, Finn Krohn, med henblik på at bygge et orgel i fransk romantisk stil. Orglet blev banebrydende indenfor dansk orgelbygning, idet det var det første nybyggede romantiske orgel i Danmark, efter at man i orgelbevægelsens navn i en menneskealder udelukkende havde bygget orgler efter barokt/klassisk klangideal.

Piberne, der kan ses fra gulvet, er hovedværkets piber. Bag dem står pedalets piber, og bagest, helt ude i tårnet, står svelleværkets piber. Foran disse er sveller, dvs. de lyddæmpende døre, anbragt. Disse kan under spillet åbnes og lukkes af organisten ved hjælp af en fodpedal. Svellevirkningen er med til at tilføje musikken en stærk udtryksfuld karakter, og er meget vigtig i den romantiske orgelmusik, hvor man nærmest tænker sig orglet som efterlignende det store romantiske symfoniorkester, med alle dets forskellige klangfarver og styrkegrader.

Gurre Kirkes orgel fremstår i dag med sine 20 stemmer fordelt på to manualer og pedal ligeså smukt klingende og mekanisk velfungerende som da det blev indviet i juni 1981 – omhyggeligt passet og plejet af orgelbygger Finn Krohn igennem alle årene.

Fotografier: Erik Bundegaard
Tekst: Annemette Nissen og Henrik Schrøder

Disposition

Hovedværk:
Bordun 16’ 
Montre 8’ 
Flüte harmonique 8’
Gambe 8’ 
Prestant 4’ 
Flûte douce 4’
Doublette 2’
Cornettino II
Fourniture I-V

Svelleværk:
Bourdon 8’
Salicional 8’
Voix celeste 8’
Flûte traversière 4’
Octavin 2’
Trompette harmonique 8’
Hautbois 8’
Clairon 4’

Pedal:
Soubasse 16’
Flûte 8’
Trompette 16’