Du er her: 

Klokkens historie

Siden 1918, da Gurre Kirke blev indviet, har kirkens eneste klokke lydt ud over egnen morgen og aften og ligeledes ved de mange gudstjenester, bryllupper og begravelser, der har fundet sted i årenes løb.

Men før klokken blev hængt op i Gurre kirketårn, har denne haft en helt anden funktion. I 1859 brændte Frederiksborg Slot i Hillerød og blandt flammernes bytte var slotskirken og det klokkespil som Chr.IV. havde ladet opsætte i det prægtige klokketårn, som prydede slottets midterbygning. Varmen fra branden havde fået samtlige klokker til at smelte- kun malmen lå tilbage i ruinerne som slagger.

Brygger I.C. Jacobsen bidrog med store pengegaver til at genopbygge og udstyre slottet og han bekostede også et helt nyt klokkespil, det der stadig i vore dage er opsat i det høje klokketårn. Klokkespillets 28 klokker, der blev støbt i Belgien 1896, havde hver sin tonehøjde og et indstøbt vers af digteren Chr. Richardt.

Der var dog stor skuffelse over klokkespillet, da det var blevet ophængt og sat i funktion. 
De 28 klokker stemte ikke indbyrdes og det var så grelt, at flere klokker blev nedtaget og omstøbt på grund af tonefalskhed. På daværende tid havde man ikke teknik til at renstemme de støbte klokker.

Det var lidt af en tilfældighed, hvordan klangen artede sig. Omstøbningen af de falske klokker var heller ikke nogen succes, så indtil 2005, hvor der blev foretaget en omfattende restaurering og renstemning af klokkeværket, måtte man leve uden klokkerenhed.

Under forsøgene med at forbedre klokkeklangen tog man den 6. største klokke ud af tårnet i 1911 og da Gurre kirke få år efter blev bygget, blev denne klokke indkøbt fra Frederiksborg og anbragt i kirketårnet. - Som enkelt klokke, der ikke skal indpasse klangen i andre klokketoner, klinger denne bronzeklokke malmfuldt og ganske fortrinligt.

Når man kender denne forhistorie, er klokkens inskriptioner forståelige. På den ene side står støbt "1896 GAVE TILL FREDERICHSBORG" og på den modsatte side
"JEG SUKKER OM BUER DER SPRÆNGTES AF LUER".

Tekst: 
Anders Møller Nielsen

Foto: 
Martin Brauer