Præsten har ordet

 

Adventstid                
 

Adventstiden nærmer sig med hastige skridt, den minder os om, at julens højtid snart er indenfor rækkevidde. Vi skal fejre at Jesu er kommet til os, som Kirkebladets forside så smukt illustrerer Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Vi går nu ind i en tid, hvor vi tænder lys midt i mørket.

Vi er i november, hvor vi omsluttes af et sent morgenmørke og en tidligt aftenmørke.

Digteren Henrik Nordbrandt (f.1945) har skrevet i sin digtsamling Håndens skælven i november, at året i Danmark har 16 måneder, hvor de yderligere måneder er november, november, november, november, der føles som en grå og regnvåd vandring i mørke, hvor sommertiden er slut, træernes grene står nøgne og vinteren banker på.

Men midt i mørket tænder vi altså dette første lys i adventskransen, vi går inden døre, væk fra mørket og måske betragter vi mørket gennem lysets flamme.

Vi tænder det første lys allerede søn. d. 27. november.

Lyset vi tænder er ikke blot et almindeligt stearinlys, dette ene lys indvarsler en ventetid på noget, der skal til at ske, det minder os om, at Kristus er født ved juletid, og at vi i forventning skuer mod denne begivenhed, Kristi fødsel.

På latin er ordet for advent: adventus, det betyder: (at ankomme eller han kommer), vi venter simpelthen på Kristus komme og fødsel.

 
Kalkmaleri
Madonna Måløv Kirke

 Glæden ved denne begivenhed intensiveres for hver søndag i advent, hvor vi tænder atter et lys. Men midt i juletravlheden, som reklamer og medierne allerede påbegynder midt i november er der også mange lys der glimter, blå, røde
og grønne,  vi besnæres måske af alle disse lys, lys fra butiksvinduer og fra byens guirlander og plasticjuletræer, der drejer rundt med guldlametta.

Vi prøver selv at kile lys ind i mørket, idet denne årstid ikke byder på mange lys-timer.
Men det virkelige lys der skinner, er lyset fra det lille barn i krybben og kan det lyse vores sind op? Jo, det kan det, fordi det lille barn i krybben, Guds søn, er Guds kærlighedserklæring til os mennesker, om at han elsker os alle ubetinget.

Tænk at livets skaber er kærlighed og elsker os alle ubetinget - det kan skabe lys i enhver menneskesjæl. Vi ser frem til at fejre det lille Jesusbarn´s komme til verden.

Det er et lys med et håb, der bryder et omsluttende november og decembermørke, men det væsentligste lys, der tændes og brænder er det i adventskransen. Det er et lys om et håb, der ikke kun vidner og Kristi fødsel, men det har også et andet perspektiv der fremsætter Kristi genkomst, hvor Kristus kommer til os i sin himmelske skikkelse med guddommelig magt. Med adventstidens komme fejer vi både Jesusbarnets fødselsdag og samtidig venter vi på Kristus komme på ny.

Hermed er mørket definitivt brudt.

Glædelig advent.
Louise Kiær     

 

 

”Natten er fremrykket, dagen er nær.
Lad os da aflægge mørkets gerninger
og tage lysets rustning på”

                        Romerbrevet 13,12