Menighedsrådsmøde
|
Indkaldelse til menighedsmøde søndag den 30. oktober 2011. Gurre menighedsråd har hermed fornøjelsen at indkalde til Menighedsmøde, som afholdes umiddelbart efter højmessen kl. 10.30. Vi håber, at mange vil møde op og høre om arbejdet i sognet samt ikke mindst komme med input til evt. nye initiativer for at styrke vores kirke lokalt. På mødet, der forventes at tage en lille time, vil der blive aflagt beretning om menighedsrådets virksomhed i 2010 samt rådets planer for 2011 og frem. Yderligere vil der bliver en kort gennemgang af sidste årsregnskab og det kommende års budget. Gurre menighedsråds beretning 2010 er at finde på kirkes hjemmeside, hvorfra den kan printes. www.gurrekirke.dk Dagsorden for menighedsmødet. 1: Valg af dirigent og referent 2: Gurre Kirkes beretning 3: Gennemgang af årsregnskab 2010 og budget 2011 og 2012. 4: Forslag til initiativer. Kritik positiv som negativ af kirkens aktiviteter. 5: Evt. Iflg. menighedsrådslovens bestemmelser om menighedsmøder gælder: - at kun folkekirkemedlemmer bosat i Gurre Sogn og sognebåndsløsere til sognets præster har adgang til mødet. - at stemmeret på mødet har alene dem, som har stemmeret til menighedsrådsvalg i Gurre Sogn. Vel mødt.
|